BLOG

Det kræver mod at leve.
Det kræver mod at ændre sig.
Og det kræver mod, at sætte sig i stolen overfor en terapeut med tillid til at blive støttet og hjulpet med de mønstre i sit liv der slår knuder, de sorger som livet bringer og de oplevelser der gør, at man ikke lever, som man længes efter.
Men det kræver også hjerte, et stort hjerte for sig selv og for sine nærmeste.

Dette blogindlæg er en hyldest, til de mennesker som tør påbegynde den rejse, det er at arbejde med sig selv. For tro mig det er ikke nemt. Det er ikke nemt at skulle kigge på sig selv, tage ansvar for sine egne mønstre og ikke give andre skylden. Det er ikke nemt at vælge, at det godt må gøre ondt, at vække barndomssår til live, at se sig i bevidsthedens lys og gå vejen imod et andet menneske end det man kender, og ubevidst har øvet sig på hele livet.
Jeg er så privilegeret, at jeg må følge mennesker på den rejse, holde dem i hånden, holde om dem, holde med dem og holde imod dem. Nogle finder tilliden og troen i det rum, andre må søge videre for at finde det menneske, hvor man tør læne sig ind i tillid til, at de kan bære en. De mennesker der mærker tilliden og troen på, at jeg kan bære dem og lærer dem at bære sig selv, er mennesker som jeg oftest følger over længere tid. Det er mennesker i alle aldre, som trods skepsis ind imellem ikke er bange for at tegne deres tilstande, ikke er bange for at genopleve egne fødsler, ikke er bange for at stå på filtstykker, der repræsentere deres livs relationer. Eller som måske netop er bange, men har modet og hjertet og gør det alligevel. Har modet til at samle deres angst op og kigge den i øjnene igen og igen og vove det, de finder allermest farligt, fordi de har et hjerte som længes efter noget andet.

Der er mange veje rundt om et mønster og et forsvar. Vi kigger på det fra mange vinkler, når noget som er så frygteligt svært og tungt bliver til noget let og forvandlet, når man får fornemmelse af, at dette mønster ikke er hele mig, men kun en del af alt det, jeg er. Når det som er så farligt pludselig bliver forvandlet til noget, som man kan se, at man har dannet i en tidlig alder for at passe på sit sårbare hjerte, og det man synes begrænsede og smertede én, faktisk blev skabt for at beskytte én. De mennesker jeg er så privilegerede at støtte og for korte øjeblikke at bære, kan transformerer sig fra alt overskyggende angst eller smerte til mennesker, som bliver stærke og får en fornemmelse af deres eget værd. De tør... gøre noget ved det, som er svært, de tør læne sig ind og give slip og overgive sig. Jeg bliver så glad, når jeg ser det mod, hjerte og den menneskelige evne til at turde ville det bedre. Jeg hylder jer i alle aldre som tør gøre noget for jer selv ud over at få et nyt køkken, en ny partner eller dyre ting. Verden bliver et bedre sted, fordi I har modet og hjertet.

Men jeg kan også mærke at det kræver mod hos mig. Mod til også at stå helt åben for noget større end mig selv. Mod til at lytte til de impulser jeg får, mod til at følge en klient ned i det som bliver svært, mod til at holde og favne og mod til at holde af. For det gør jeg, jeg holder så meget af de mennesker som sætter sig i stolen overfor mig. De lever i mig, jeg ser dem, bliver bedrøvet når de ikke ser sig selv, bliver lykkelig når de flyver og lykkes med de ting de har sat sig for. Så kære alle, jeg ønsker jer mod og hjerte til at blive den udgave af jer selv, som I drømmer om.

Følg dit hjerte lyder de vise ord, lyt til kroppen, lev bevidst, vær taknemmelig, opfyld din sjæls potentiale, skab mening, giv til andre, vær venlig mod andre, vær positiv. Rådene er mange, gode og meningsfyldte i forhold til det liv, der kan leves som menneske, og ser jeg på visdommen, der ligger i ordene, kan det virke enkelt. Ser jeg rundt i verden og på mig selv, kan jeg se, hvor kompliceret og svært det er.

Til alle jer i sorgens land, som må fejre denne jul uden deres kære, som må bære den smerte at savne og som må bære den første gang at skulle fejre hjerternes fest med et knust. Mit hjerte og tanker går ud til jer, mit hjerte smerter med jer og selv om jeres sorg ikke er min, så mærker jeg smerten som om, mit eget hjerte skulle briste. For det er den gave jeg fik, da jeg blev født og den gave der blev genopdaget, da min søster Helle døde, at kunne mærke denne smerte ved at miste, som om tabet var mit eget.

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et skønt, meningsfuldt og lykkebringende nytår. Året som er gået har været et af de barske for mig, og jeg er nok ikke helt kommet på den anden side endnu. Jeg mærker til stadighed tvivlen og usikkerheden i forhold til mange af livets forhold. Størst af alt er nok angsten for, at kræften vender tilbage, men også hvordan den nye mig mon egentlig er, denne version 2,0.

- Nu med kort hår snart uden......

Som menneske kan de fleste nok godt lide at have lidt styr på tingene. Jeg kan i hvert tilfælde, nogle gange er det bare ikke helt universets plan med mig, at livet skal være nemt og uden udfordringer. I mit liv har jeg mødt nogen udfordringer men sammenlignet med skæbnerne i Ude og Hjemme, så har jeg været rimelig forskånet.

Jeg er fææærrrddiiiiigg, for det er jeg.. Lidt i hvert tilfælde. Det er vigtigt at fejre milepælene og den 9. juli afsluttede jeg mit kemoforløb. Hurra for det, for det har været en hård omgang. Min knude har responderet så fint på behandlingen, at de under MR scanningen slet ikke kunne finde den. Jeg blev opereret sidste mandag, fik fjernet markøren som var sat ind i brystet for at vise hvor knuden havde været og en lymfeknude som skal undersøges, for at finde ud af om kræften havde bredt sig, inden den blev zappet af kemoen.