Version 2,0

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et skønt, meningsfuldt og lykkebringende nytår. Året som er gået har været et af de barske for mig, og jeg er nok ikke helt kommet på den anden side endnu. Jeg mærker til stadighed tvivlen og usikkerheden i forhold til mange af livets forhold. Størst af alt er nok angsten for, at kræften vender tilbage, men også hvordan den nye mig mon egentlig er, denne version 2,0.

For noget må ændres, noget må læres, noget må..... , for ellers har sygdommen været forgæves, og så hvisker den i mit øre, at den kommer tilbage. Så hvem er jeg efter mit kræftforløb, er jeg en ny forbedret udgave af mig selv, er jeg én som forstår livets værdi, som udviser taknemmelighed og storsind i mine relationer,er jeg blevet stærkere, nærmer jeg mig at være hel igen? Det er svært, for sygdommen og bekymringerne har det med at tage pladsen fra at kigge op og indad for at gribe udviklingen.

Det er en kraftanstrengelse at skulle vælge det positiv, vælge at slippe bekymringen og LEVE. Under forløbet er der rigtig mange som har været en fantastisk støtte, og det har været helt afgørende for mig at kunne læne mig ind i, at jeg ikke har været alene og at nogle har vist omsorg. For som jeg har skrevet før, så er sygdommen en ensom størrelse. Samtidig har der været så mange skønne møder med mennesker i samme situation som mig selv, nogle som på trods af forskelle i diagnoser og sind har været fantastiske. Derfor tusinde tusinde tak til alle de som har hjulpet, som har været der, som har trænet med mig, som har leet og som har vist deres støtte, lidt eller meget det har været ligegyldigt, hver tanke, besked og handling har haft enorm betydning for mig. Her har taknemmeligheden været nem at finde.

Jeg er på vej, og jeg føler mig stærkere og stærkere. Meningen må komme med tiden, accepten arbejdes der på. Jeg kan dog mærke, at noget af det der virker, er en positiv tilgang til livet, at tvinge min bekymrede hjerne til at se det som er godt, se det som virker, og være taknemmelig for alle de små ting som er i mit liv. Som at sove længe i weekenden og bare ligge og snue, se gode film med min børn, samtaler med min mand, solopgang fra min seng, ikke at skulle have med kommunen at gøre mere, en løbetur, min altid glad hund, ild i pejsen, en tur i skoven og menneskene omkring mig, det er da et liv der er værd at leve.

Så min version 2,0 bliver ikke, at jeg er blevet ophøjet til et bedre menneske men at jeg forhåbentlig og for det meste af tiden formår at nyde, det der er lige foran mig og undersøge det mønster der får mig til at handle og gøre hele tiden i en endeløs række af opgaver, som skal få mig til at føle mig god nok og værdifuld. Den undersøgelse har været igang længe og ophavet er tydelig, nu skal der "bare" sættes handling bag, at skal jeg stoppe med at handle... 

Rigtig glædelig jul og et skønt og lykkebringende nytår til jer alle, med håbet om at I finder jeres version 2,0 uden at skulle presse dertil af sygdom eller at I som version 1.0, nyder livet, jeres familier og værdsætter, det menneske I allerede er. Det øver jeg mig i.